Ryan Giggs bliver spillende træner i United
David Moyes går ind til sin første sæson som Manchester United-manager med veteranen Ryan Giggs som en del af sin trænerstab.
Den 39-årige waliser er med øjeblikkelig virkning blevet udnævnt som spillende træner i United, og det glæder Moyes, der har overtaget managerjobbet fra legenden Alex Ferguson.
- Jeg er glad for, at Ryan har accepteret muligheden for at blive træner/spiller. Hans succes og evne til at tilpasse sit spil over en årrække giver ham et uovertruffent perspektiv på det moderne spil.
- Hans karriere er et eksempel for alle håbefulde unge spillere, og jeg er sikker på, at både han og spillerne vil få gavn af denne nye rolle, siger Moyes til klubbens hjemmeside.
Giggs har kontrakt med United, som spiller i et år endnu. Han er stolt over sin nye rolle.
- Jeg håber, at min erfaring som spiller og et medlem af Manchester United-familien i så lang tid kan gøre gavn, siger Giggs.
Foruden Giggs har Moyes også tilknyttet den tidligere United-spiller Phil Neville til trænerstaben. Moyes og Neville kender hinanden fra Everton, hvor Moyes havde Neville som sin anfører.
Neville erstatter blandt andre den tidligere Brøndby-træner Rene Meulensteen, som var en del af Fergusons trænerstab.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned