Ryan Giggs erklærer sig uskyldig i overfaldssag
Ryan Giggs var i retten onsdag og erklærede sig uskyldig i en sag om overfald. Foto: Paul Ellis/Ritzau Scanpix
Paul Ellis/Ritzau Scanpix
Den walisiske landstræner har været i retten onsdag og erklæret sig uskyldig i overfald mod to kvinder.
Ryan Giggs erklærer sig uskyldig i en sag, hvor han er tiltalt for overfald mod to kvinder.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Den walisiske landstræner og tidligere Manchester United-stjerne har været i retten onsdag.
Ryan Giggs er tiltalt i tre punkter og skal møde op i retten i Manchester igen 26. maj.
47-årige Giggs er tiltalt for at forvolde fysisk skade på en kvinde i 30'erne, der formentlig er eller var hans kæreste. Derudover er han anklaget for en mildere voldsparagraf i en sag, der omhandler en kvinde i 20'erne.
Giggs er også tiltalt for tvang og kontrollerende adfærd i perioden fra december 2017 til november 2020.
De to voldssager har været kendt i længere tid. Giggs blev således arresteret 3. november 2020, efter at politiet to dage forinden var blevet kaldt ud til husspektakel på fodboldtrænerens hjemmeadresse.
I den forbindelse fortalte politiet, at kvinden i 30'erne måtte behandles for mindre fysiske skader.
Ryan Giggs, der hele tiden har nægtet beskyldningerne imod ham, blev løsladt mod kaution 20. november.
Ryan Giggs har været landstræner for Wales siden 2018, men Det Walisiske Fodboldforbund reagerede prompte på anklagerne mod ham. Derfor får Giggs ikke lov til at lede waliserne til EM.
Den opgave er blevet tildelt Robert Page, der er assistenttræner på det walisiske landshold.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde