Ryan Giggs forlader Manchester United efter 29 år
Manchester United-legenden vil forfølge en ambition om at blive manager og siger farvel til hjerteklubben.
Han har været en markant personlighed i klubben, stort set siden han ankom som 14-årig i 1987, men nu er tiden i Manchester United slut for Ryan Giggs.
Den tidligere storspiller, der senest har fungeret som assisterende manager, har valgt at trække stikket og forlade klubben.
- Det har ikke været en let beslutning. Jeg vil tage en masse minder med herfra og oplevelser nok til et helt liv, som jeg håber, jeg kan bruge fremover.
- Men jeg føler, tiden er inde, og selv om jeg ikke har nogen umiddelbare planer om at blive manager, er det det, jeg gerne vil, siger Ryan Giggs i en meddelelse på klubbens hjemmeside.
Den nu 42-årige waliser spillede hele 963 førsteholdskampe mellem debuten i marts 1991 og karrierestoppet i 2014.
Siden stod han i spidsen for holdet i fire kampe som midlertidig manager efter fyringen af David Moyes, inden han blev assistent for Louis van Gaal fra sommeren 2014.
- Jeg har været ekstremt heldig at have to store mentorer; først i Sir Alex (Ferguson, red.), som jeg har arbejdet med og lært fra i hovedparten af mit liv, og som jeg tror vil forblive den største manager nogensinde
- Og senest Louis van Gaal, hvis cv taler for sig selv. Den viden, jeg har tilegnet mig fra dem, har været uvurderlig, siger Ryan Giggs.
Ryan Giggs' farvel til Manchester United falder sammen med ansættelsen af klubbens nye manager, José Mourinho.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker