Ryggen driller Søren Kragh: Trækker sig fra Paris-Nice
Søren Kragh Andersen er færdig i Paris-Nice. (Arkivfoto) Foto: Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix
Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix
Det bliver ikke til mere cykelløb for Søren Kragh Andersen i Paris-Nice, da danskeren døjer med rygproblemer.
Søren Kragh Andersen trak sig onsdag fra cykelløbet Paris-Nice på grund af rygproblemer.
Han valgte ikke at stille til start på 4. etape af løbet, oplyser Team DSM onsdag på Twitter.
- Uheldigvis har Søren Kragh Andersen et mindre problem med ryggen, så han stiller ikke til start på etapen i Paris-Nice for en sikkerheds skyld forud for klassikerne, skriver Team DSM.
Søren Kragh Andersen blev tirsdag nummer fem på 3. etape, som var en enkeltstart, og samlet var han sekser i løbet.
Sidste år vandt Søren Kragh Andersen enkeltstarten i Paris-Nice, men tirsdag var fire ryttere hurtigere. Stefan Bissegger vandt etapen ti sekunder foran danskeren.
Der er fortsat fire danskere med i den resterende del af løbet efter Søren Kragh Andersens exit.
Mads Pedersen, Magnus Cort, Michael Mørkøv og Casper Pedersen deltager fortsat på de franske landeveje.
Onsdagens 4. etape er 187,6 kilometer lang og byder på en kuperet rute mellem Chalon-sur-Saône og Chiroubles. Etapen slutter på en stigning.
Løbet slutter på søndag.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker