Rygproblemer tvang Holger Rune fra banen i Miami
Rygproblemer tvang danske Holger Rune til at trække sig fra en kvalifikationskamp i ATP-turneringen Miami Open mandag. (Arkivfoto). Foto: Jayne Kamin-Oncea/Ritzau Scanpix
Efter at have tabt første sæt til Shintaro Mochizuki gav Holger Rune op, efter at han havde fået behandling.
Det var rygproblemer, der fik den danske tennisspiller Holger Rune til at trække sig fra en kvalifikationskamp i ATP-turneringen Miami Open mandag.
Det skriver han i en såkaldt story på sin Instagram-profil.
- Desværre forvoldte min ryg mig for mange problemer til, at jeg kunne fortsætte kampen i dag. Jeg havde glædet mig meget til at konkurrere ved Miami Open, skriver han.
Efter at have tabt første sæt til verdens nummer 372, Shintaro Mochizuki, gav danskeren op efter at have fået behandling.
18-årige Holger Rune, der er nummer 88 på verdensranglisten, skulle igennem kvalifikationen ved at slå Shintaro Mochizuki og efterfølgende Mikhail Kukushkin for at nå hovedturneringen.
Det kommer dog ikke til at ske.
Holger Rune startede ellers kampen med at vinde de første fire dueller. Men efter at han havde tabt fire partier i stræk, måtte han have behandling.
Efter sættets sidste point takkede han modstanderen for kampen, fordi han ikke kunne fortsætte.
I sidste uge nåede 18-årige Rune gennem kvalifikationen i Indian Wells, og i første runde besejrede han franske Ugo Humbert.
Siden tabte han en tæt kamp til italienske Matteo Berrettini i tre sæt.
Mens ingen danske herrespillere kommer med i Miami Open, er Clara Tauson med hos kvinderne.
Onsdag tager hun hul på turneringen med sit opgør mod kineseren Zhang Shuai.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde