Rygskadet dansk VM-kaptajn udgår tidligt
Mattias Skjelmose er ude af VM. Foto: Belga/Ritzau Scanpix
Mattias Skjelmose udgik søndag fra VM-løbet i Schweiz med rygproblemer.
Den danske VM-kaptajn Mattias Skjelmose må opgive drømmen om at køre i regnbuestriber i denne omgang.
Søndag udgik han af landevejsløbet i Schweiz, da der var kørt under 100 af de 274 kilometer.
Skjelmose havnede hurtigt i problemer og lå længe i den helt tunge ende, før han steg af cyklen.
Hans exit relaterer sig til de problemer, der opstod søndag morgen efter morgenmaden. Her lavede Skjelmose ifølge landstræner Anders Lund en bevægelse, som satte sig i ryggen på ham og tydeligt generede ham. Det sagde landstræneren til TV 2 Sport inden løbet.
Trods smerterne stillede Skjelmose til start, men kunne altså ikke gøre sig gældende.
De øvrige danske ryttere er Mads Pedersen, Michael Valgren, Magnus Cort, Mikkel Honoré, Frederik Wandahl, Jakob Fuglsang og Kasper Asgreen.
Også den tidligere verdensmester Julian Alaphilippe er blandt de ryttere, der er udgået af VM-løbet i utide.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker