Rygskadet Tiger Woods går glip af US Masters-jubilæum
Det er 20 år siden, at Tiger Woods første gang kunne iføre sig den grønne jakke som vinder af US Masters. I år har han meldt afbud til turneringen. Foto: AP/Dave Martin
AP/Dave Martin
Det er 20 år siden, Tiger Woods vandt US Masters for første gang, men han er ikke med i 2017-udgaven.
Golfikonet Tiger Woods er endnu ikke blevet sine rygproblemer kvit, og han har derfor meldt afbud til årets første majorturnering, US Masters, der begynder torsdag på den ikoniske bane hos Augusta National Golf Club.
Dermed går han glip af 20 års jubilæet fra sin første sejr i turneringen.
- Desværre kommer jeg ikke til at konkurrere i dette års Masters. Jeg har gjort alt for at kunne komme til at spille, men jeg har ikke haft tid nok til at gå genoptrænet ryggen til at blive turneringsklar.
- Jeg er ærgerlig, særligt fordi det er et specielt jubilæumsår for mig, og jeg har mange gode minder derfra. Jeg kan ikke forstå, at det er 20 år siden, at jeg vandt min første grønne jakke, skriver Tiger Woods på sin hjemmeside.
Da Woods vandt US Masters i 1997, var det en opsigtsvækkende præstation på flere måder.
Som 21-årig blev han turneringens hidtil yngste vinder, og han var samtidig turnerings første sorte vinder. Han var 12 slag bedre end nummer to, og det er turneringens til dato største vindermargin.
Han spillede senest en turnering i begyndelsen af februar, hvor han trak sig fra Dubai Desert Classic på grund af rygproblemer.
Det var skader i ryggen, der førte til, at han måtte holde 16 måneders pause fra turneringsgolf fra 2015 til slutningen af 2016. I den periode gennemgik han to rygoperationer.
Den mangeårige verdensetter dumpede helt ned som nummer 898 i verden, aktuelt er han nummer 757.
Tiger Woods vandt senest en majortitel i 2008. Siden fulgte skandaler med utroskab, og i de seneste år har skader sat ham tilbage i jagten på majortitel nummer 15.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde