Rytter talte ikke doping med Kim Andersen
Den tidligere cykelrytter Steffen Kjærgaard talte ikke om doping med daværende sportsdirektør Kim Andersen, da de begge var ansat hos det danske hold Team Chicky World i årene 1998-99.
Det bedyrede Steffen Kjærgaard i hvert fald på tirsdagens pressemøde i norske Oslo, som varede lidt over en time.
- Jeg snakkede ikke om doping med Kim Andersen, siger Steffen Kjærgaard.
Spørgsmål: Vidste Kim Andersen, at du dopede dig?
- Det ved jeg faktisk ikke, lyder det først tøvende fra nordmanden, som tygger lidt længere på det, men igen nøjes med at konstatere:
- Det ved jeg ikke.
39-årige Steffen Kjærgaard indrømmede på pressemødet brug af epo, der startede, da han i sit tredje år som professionel begyndte at køre for Team Chicky World.
Brugen af doping fortsatte på US Postal, hvor Steffen Kjærgaard blev ansat fra 2000 til 2003 og blandt andet var hjælperytter for Lance Armstrong i Tour de France i 2000 og 2001.
Samme dag som Steffen Kjærgaard indrømmede brugen af doping, blev han fyret fra sin nuværende stilling som sportschef i Norges Cykleforbund.
Det oplyste præsident i Norges Cykleforbund, Harald Tiedemann Hansen, der også var til stede på pressemødet i Oslo.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker