Rytterorganisation: Stop fordømmelsen af Froome
Den massive mistænkeliggørelse af Chris Froome må stoppe.
Det er budskabet fra de professionelle cykelrytteres organisation (CPA), som har fulgt den megen debat om, hvorvidt den førende i Tour de France er dopet eller ej.
- Det er ikke fair at bebrejde en person, når man ikke har beviser mod ham, siger Gianni Bugno, præsidenten for CPA, ifølge cyclingnews.com.
- Vi kræver mere respekt for Chris og for alle rytterne. Vi er vidne til daglige angreb på rytternes værdighed på en måde, som ikke længere kan tolereres, siger Gianni Bugno, der selv er tidligere dobbelt verdensmester og vinder af Giro d'Italia.
Chris Froome har vundet tre etaper i årets Tour de France og har undervejs vist en overlegenhed, der har fået mange til at tvivle på, hvorvidt han kører uden brug af forbudte medikamenter.
Fortiden med snydere som Lance Armstrong, Bjarne Riis, Floyd Landis, Richard Virenque og Michael Rasmussen som nogle af de prominente navne, sætter fortsat spor i folks opfattelse af cykelsportens aktive udøvere.
Det er ærgerligt, mener Gianni Bugno.
- Nu har vi det paradoks med Froome, at en atlet offentligt bliver fordømt, uden at der er beviser mod ham, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde