SÅ BLEV DET OFFICIELT - NIKITAS NYE KLUB
Nikita van der Vliet skifter NFH ud med Odense efter denne sæson. Arkivfoto: Ingrid Riis
Ingrid Riis
Odense bekræfter, at de har skrevet kontrakt med NFH's hollandske stregspiller Nikita van der Vliet.
NYKØBING: Det har længe været en offentlig hemmelighed, som vi også har beskrevet i Folketidende, at stregspiller Nikita van der Vliet efter denne sæson skifter fra NFH til de forsvarende danske mestre fra Odense.
I dag bekræfter fynboerne så skiftet.
Hollænderen meldte i december ud, at hun ønskede at benytte sig af en klausul i sin aftale med NFH, der gjorde, at hun kunne komme ud af kontrakten efter denne sæson.
Det kunne dog kun ske, hvis den nye klub indfriede en transfersum til NFH, som altså får penge for at sende Nikita van der Vliet til Odense et år før tid.
Det er langt fra første gang, at NFH sender spillere over Storebælt til Odense. Tidligere har også japanske Ayaka Ikehara og hollandske Dione Housheer taget turen, mens NFH havde sagt farvel til Angelica Wallén, da svenskeren tog et enkelt år i Odense efterfølgende.
Desuden må NFH efter denne sæson også afgive venstrefløjen Elma Halilcevic til det fynske storhold, der her til morgen også præsenterede afløseren for træner Ulrik Kirkely, der forlader klubben efter denne sæson, for at tiltræde i jobbet som cheftræner for den ungarske storklub Györ.
Afløseren bliver den nuværende Vipers Kristiansand-træner Ole Gustav Gjekstad.
Udover Nikita van der Vliet blev også Andrea Hansen fra København præsenteret som ny Odense-spiller.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned