Så er Djokovic oppe på 16 sejre i træk
Foto: Gonzalo Fuentes /Scanpix
Gonzalo Fuentes /Scanpix
Novak Djokovic har haft et forrygende efterår, og det ser ud til at fortsætte.
Lørdag vandt serberen semifinalen i Paris Masters 4-6, 6-3, 6-2 over Roger Federer, og dermed er han fortsat ubesejret siden finalenederlaget til Rafael Nadal ved US Open. Sejren over Federer var nummer 16 i træk.
Federer lagde ellers ud med at vinde første sæt, efter at Djokovic kiksede fire breakbolde ved stillingen 5-4 i schweizisk favør.
Federer lagde også godt ud i andet sæt, hvor han brød sin modstanders serv med det samme, men Djokovic fik hurtigt brudt tilbage, og med yderligere tre servegennembrud senere sikrede han sig andet og tredje sæt.
Modstanderen i søndagens finale bliver enten Rafael Nadal eller David Ferrer.
Roger Federer får mulighed for en hurtig revanche mod Djokovic, når der i næste uge spilles sæsonfinale i London.
De to spillere er nemlig havnet i samme gruppe og tørner derfor snart sammen igen.
Novak Djokovic er for øjeblikket nummer to i verden, men han har stadig chancen for at passere Rafael Nadal og slutte øverst ved årsskiftet.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker