Det har længe været en overhændende fare, men tirsdag aften blev det en realitet. Nykøbing FC rykkede ud af 2. division med blot 3-3 på hjemmebane mod FC Helsingør.
Værterne havde ikke vundet i over to måneder, men det var bestemt ikke til at se i kampens første tyve minutter, hvor "Bjørnene" scorede hele tre gange.
Efter 11 minutters spil blev Benjamin Kold sendt afsted i højre side og han fandt med en millimeter præcis pasning Magnus Bøttker, der fra omkring straffesparkspletten sikkert omsatte tilbuddet til 1-0.
FC Helsingør virkede helt fra koncepterne og bare to minutter senere måtte måltavlen i aktion igen. Magnus Bøttker drev bolden frem på midtbanen og spillede ud til Mikkel Dahl, der afsluttede på keeperen, der gav en returbold til Magnus Bøttker, der dermed blev dobbelt målscorer på bare tre minutter.
Men Nykøbing FC, der havde ændret i startopstillingen på tre pladser i forhold til 1-1-kampen mod Thisted i fredags, var langt fra færdig. Uret havde ikke rundet tyve minutter, så stod der 3-0. Et frispark fra Oliver Svendsen sejlede lige ind i hovedet på Mikkel Basse, der headede sit andet sæsonmål i kassen.
Det lignede en total nedsabling, men gæsterne viste et livstegn efter en halv time, da Diouf Ameth fik en skudchance fra kanten af straffesparksfeltet, som han omsatte til en reducering.
Efter pausen gik Nykøbing FC i stå og da FC Helsingør fik reduceret med ni minutter igen anede man hvor det bar hen.
Men at det skulle være så vanvittig et mål som beseglede NFC-skæbnen var svært at forestille sig.
Marco Brylov og Mikkel Basse i forening gik galt af et indlæg, men Villads Mølgaard Eskildsen havde stadig mulighed for at losse bolden væk. Han valgte dog at sparke den lige i ryggen på en Helsingør-spiller, så den gik i det tomme mål med bare et minut tilbage.
Dermed sluttede det hele uafgjort 3-3 og det sender Nykøbing FC ned i 3. division, da de øvrige resultater magede sig således, at redning ikke længere er muligt.
Der resterer fortsat fem ligegyldige kampe for Nykøbing FC i denne sæson.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker