Så tæt var Danmark på VM-playoff-plads
Havde Alberto Aquilani ikke scoret i overtiden og sikret Italien et 2-2-resultat mod Danmark i Parken i fredags, så kunne danskerne have stået med en plads i playoff-kampene om at komme til VM.
For Danmark endte som den dårligste toer med 10 point i toerregnskabet, men kunne være endt med 12 point, hvis Italien ikke havde udlignet i overtiden.
Kroatien tabte tirsdag aften 0-2 på udebane til Skotland i gruppe A, og det betød, at kroaterne kun har 11 point i toerregnskabet. Dermed ender Kroatien akkurat som den ottendebedste toer på tværs af alle ni kvalifikationsgrupper.
Her er en oversigt over toerregnskabet efter de sidste kampe i VM-kvalifikationen:
* Grækenland 19 point
* Frankrig 17 point
* Ukraine 15 point
* Portugal 15 point
* Island 14 point
* Sverige 14 point
* Rumænien 13 point
* Kroatien 11 point
* Danmark 10 point
De otte bedste toere skal spille to playoff-kampe om at komme til VM i november. Der trækkes lod til kampene 21. oktober.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker