Sabotage udsætter lokalderby i Madrid
Overklippede el-ledninger og et mørkt stadion gør, at det spanske lokalopgør mellem Rayo Vallecano og Real Madrid er udsat til mandag.
Da projektørerne skulle tændes over Rayos lille Campo de Vallecas Stadion, stod det klart for arrangørerne, at noget ikke var som det skulle være.
- Vandaler har skåret lyskablerne over, forklarer Rayos præsident Raul Martin Presa ifølge Football Espana.
I første omgang blev kampen udsat, mens teknikere febrilsk forsøgte at reparere projektørerne.
Men en halv time efter det programsatte starttidspunkt 21.30, kom beskeden, at kampen mellem den lille Madrid-klub med danske Nicki Bille i truppen og de forsvarende mestre må udsættes til mandag.
Søndag aften var det endnu uklart, på hvilket klokkeslæt kampen skal afvikles. Real Madrid vil helst spille kampen tidligt på mandagen, fordi klubben har et tætpakket program, mens Rayo af hensyn til klubbens fans ønsker at spille klokken 20.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde