Sådan fejrer AaB DM-guldet på søndag
Mesterskabet kom i hus i søndags, da AaB spillede 0-0 ude mod FC Vestsjælland, samtidig med at FC Midtjylland tabte til FC København.
Torsdag spiller AaB pokalfinale i Parken mod FCK, og søndag lukkes Superligaen med hjemmekamp mod AGF og guldfest.
Og allerede nu er planen for guldfesten klar i det nordjyske, hvor der skal festes med livemusik i centrum, og hvor de nykårede mestre kører byen rundt til hyldest.
Der er arrangeret storskærmsarrangement på Gammeltorv for alle dem, der ikke har fået billetter til den udsolgte kamp på stadion.
Resultat af kampen er uden betydning, idet AaB er kåret som mester - og AGF allerede rykket ud.
Efter kampen får spillerne guldmedaljer om halsen og sikkert også både guldhår, champagne og øl, hvorefter de sætter sig til rette i spillerbussen og guldruten rundt i Aalborg.
På Rådhuset på Gammeltorv vil Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup Larsen, tage imod spillere og trænere.
Her er søndagens nordjyske guldprogram:
Klokken 16.00: Storskærmsarrangement på Gammeltorv starter
Klokken 17.00: Kampstart AaB-AGF
Klokken 18.45: Medalje- og pokaloverrækkelse på Nordjyske Arena
Klokken 19.00: Tournesol spiller live på scenen på Gammeltorv
Klokken 20.30: Guldbussen kører fra Nordjyske Arena ad følgende rute: Annebergvej, Saxogade, Kong Hans Gade, Hasserisgade, Vesterbro, Vingårdsgade, Boulevarden, Gammeltorv.
Klokken 21.00: Guldbussen ankommer til Aalborg Rådhus
Kilde: AaB
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub