Morten Olsen viser eminent sparketeknik i Rumænien. Foto: Lars Poulsen/POLFOTOLars Poulsen/POLFOTO
Landsholdsåret har budt på tre sejre, to uafgjorte og tre nederlag før tirsdagens venskabskamp mod Rumænien.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Danmark har inden årets sidste landskamp tirsdag aften mod Rumænien vundet tre kampe i 2014, og det er blevet til lige så mange nederlag. Derudover er to kampe endt uafgjort.
Selv om det lyder meget jævnt, så indtager Morten Olsens hold førstepladsen i EM-kvalifikationen.
Landstræneren havde før kvalifikationen håbet på syv-otte point på nuværende tidspunkt, og status er syv point efter fire gruppekampe.
Læs her Olsens vurdering af årets op- og nedture:
Marts: England-Danmark 1-0 (testkamp)
Annonce
- England skulle forberede sig til VM. Vi manglede Christian Eriksen og havde mange hjemlige spillere på holdet, selv om sæsonen ikke var kommet i gang. Vi leverede en god defensiv kamp og kom til et par chancer, men de scorede i slutningen.
Maj: Ungarn-Danmark 2-2 (testkamp) og Danmark-Sverige 1-0 (testkamp)
- Kampene var mere forberedelse til efterårets EM-kvalifikationskampe. Vi prøvede her at spille med Morten "Duncan" Rasmussen og Martin Braithwaite i angrebet i 4-4-2. De gjorde det godt, og vi spillede generelt en god kamp mod Ungarn, som vi burde have slået. Mod Sverige gjorde vi det igen godt med plan b (4-4-2).
September: Danmark-Tyrkiet 1-2 (testkamp) og Danmark-Armenien 2-1 (EM-kvalifikation)
- Vi fik Lasse Vibe på banen mod Tyrkiet, og vi spillede senere i kampen 4-4-2, som viste sig at blive vigtigt mod Armenien, hvor vi kom bagud. Det var lærerigt, at indskiftningsspillere kom ind fra bænken og var med til at afgøre fodboldkampe. Vi så lidt af det samme kampforløb, som mod Serbien; at kampe afgøres i anden halvleg, når modstanderne er kørt lidt trætte, og vi kan udnytte pladsen.
Oktober: Albanien-Danmark 1-1 (EM-kvalifikation) og Danmark-Portugal 0-1 (EM-kvalifikation)
- Vi kunne have vundet mod Albanien, der kom foran. Vi spillede med risiko og fik fortjent uafgjort. Mod Portugal startede vi med plan b (4-4-2), men vi ramte ikke niveauet. Portugal var længere fremme end os. Vi ville have været tilfredse med et point i den kamp.
November: Serbien-Danmark 1-3 (EM-kvalifikation)
- Det er en af de bedste kampe, vi har spillet i årevis. Det eneste negative var vel, at vi ikke kom rigtigt ud af omklædningsrummet til første halvleg. Bortset fra de første fem minutter dominerede vi kampen.
Morten Olsen viser eminent sparketeknik i Rumænien. Foto: Lars Poulsen/POLFOTOLars Poulsen/POLFOTO
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde