Sådan kan DBU straffe Brøndby efter uro
Dansk Boldspil-Union (DBU) indledte torsdag en disciplinærsag mod Brøndby efter onsdagens ballade i forbindelse med pokalkampen mellem Brøndby og FCK.
Balladen udviklede sig efter kampen, da Brøndbys fans invaderede banen og gik ned mod FCK-tribunen på Brøndby Stadion, hvor politi måtte forhindre parterne i at gå i totterne på hinanden.
I første omgang har DBU kun åbnet en disciplinærsag mod Brøndby, men et udvalg vil også kigge nærmere på FCK-fansenes opførsel.
DBU's disciplinære bestemmelser giver disciplinærudvalget følgende muligheder i forhold til at straffe Brøndby (fra DBU's Love, paragraf 30.1):
1: Tildeling af misbilligelser og advarsler.
2: Pålæg om at bringe lov- eller regelstridige forhold til ophør.
3: Idømmelse af bøder og fratagelse af fortjeneste på kampe.
4: Fradømmelse af retten til at spille på hjemmebane med tilskuere i en eller flere kampe.
5: Påbud om at spille en eller flere kampe på et andet stadion end det stadion, der er holdets normale hjemmebane.
6: Fratagelse af retten til at blive tildelt et sektioneret tilskuerafsnit i en eller flere udekampe.
7: Fradømmelse og tilkendelse af point samt ansættelse af målscore.
8: lnddragelse af en tilladelse til at drive kontraktfodbold og eventuelt stille denne til rådighed for tredjemand.
9: Fastsættelse af en ny kamp, genoptagelse og færdiggørelse af en afbrudt kamp, eller fastsættelse af kampresultatet, hvis en kamp er blevet afbrudt og det besluttes ikke at genoptage og færdiggøre kampen.
10: Disciplinær nedrykning af hold.
11: Udelukkelse fra deltagelse i kampe, turneringer, administration, ledervirksomhed, trænervirksomhed og/eller dommervirksomhed.
12: Udelukkelse fra en klub, en lokalunion og/eller DBU.
13: Frakendelse af amatørstatus.
14: Frakendelse af æresbevisninger og hæderstegn.
Bemærk, at da episoden er foregået i pokalturneringen, er det også her, at straffen vi blive effektueret.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker