Christian Eriksen og danske U/21-landshold kan ikke selv afgøre, om holdet når semifinalerne ved EM-slutrunden.
En sejr i lørdagens opgør mod Island vil bringe danskerne op på seks point. Men både Schweiz og Hviderusland kan ende med samme pointtal, hvis hviderusserne vinder over schweizerne på lørdag.
Og da der kun er to hold, der går videre til semifinalerne fra Danmarks gruppe, så skal der regnes godt efter på kuglerammen for at nå frem til facit.
Sådan ser regnestykket ud i prioriteret rækkefølge, hvis både Danmark og Hviderusland vinder på lørdag:
1. Samlet måldifference mellem Danmark, Schweiz og Hviderusland
2. Måldifference mellem de tre hold
2. Flest scorede mål i indbyrdes kampe mellem de tre hold
3. Måldifference i alle gruppekampe
Danmark tabte åbningskampen med 0-1 til Schweiz, men tog tirsdag revanche, da Hviderusland blev slået med 1-2. Derfor kan følgende scenarier udfolde sig:
Hvis Hviderusland slår Schweiz med 1-0 eller med større måldifference, så går Danmark og Hviderusland videre.
Hvis Hviderusland slår Schweiz med 2-1, så går Hviderusland videre. Danmark skal samtidig slå Island med mere end to mål for at følge hviderusserne.
Hvis Hviderusland slår Schweiz med 3-2, så går Hviderusland videre sammen med Schweiz. Det samme gør sig gældende med hviderussiske sejre på 4-3, 5-4, 6-5 og så videre.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned