Klokken 20.45 skal William Kvist forsøge at levere sit bedste mod Chelsea, og det gør FC København-anføreren bedst ved at fjerne tankerne fra det engelske mesterhold i timerne frem mod kick off.
Det fortæller Kvist inden det første slag i Champions Leagues 1/8-finaler.
- Det er så nemt at være klar, når man træder ind på banen. Det gælder om at have så få tanker som overhovedet muligt hele dagen og foretage sig noget, som gør at man får tankerne væk fra kampen, siger William Kvist.
Han fortæller, at FCK'erne allerede har modtaget alle de informationer, der skal til for at skabe et godt resultat mod Chelsea.
- Vi har fået puttet rigeligt ind i hovederne og har fået det, der skal til, så det gælder om at få slappet mest muligt af, fortæller FCK-anføreren.
Efter dagens morgenmad har Kvist sammen med FCK-holdet været ude at gå en tur. Derefter venter en frokost, inden spillerne får tid til at slappe af og måske sove.
Fire timer før kampstart venter et prematch-meal, et lille taktikmøde og derefter er det af sted til Parken./ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned