Særlov åbner op for VM-bold i Porto Alegre
Porto Alegres byråd har vedtaget en særlov, der betyder, at byens stadion sandsynligvis kan lægge græs til fem kampe under sommerens VM i fodbold.
Det skriver nyhedsbureauet AP ifølge Sports Illustrated.
Borgmesteren i den brasilianske by, Jose Fortunati, truede mandag med at trække byen fra slutrunden, da man ikke havde penge til at færdiggøre en række nødvendige faciliteter rundt om stadion.
Det drejer sig blandt andet om midlertidige foranstaltninger som sponsortelte, områder til sikkerhedspersonale og mediecentre.
Det er nu blevet muligt at finansiere det manglende arbejde, da byrådet på borgmesterens opfordring har vedtaget en særlov, der giver skattefritagelse til de entreprenører, der vil påtage sig opgaverne.
Det er nu op til ejeren af VM-stadionet i Porto Alegre, klubben Internacional, at finde de entreprenører, der vil have jobbet.
Porto Alegre skal være vært for fem VM-kampe. Programmet ser således ud: Frankrig-Honduras, Australien-Holland, Sydkorea-Algeriet, Nigeria-Argentina samt en kvartfinale.
VM begynder om 82 dage og afholdes i 12 brasilianske byer.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker