Der kommer ikke mere håndbold på programmet i denne sæson for den danske landsholdsspiller Michael V. Knudsen.
Stregspilleren skal i løbet af de næste par dage opereres i sit venstre knæ, som han fik beskadiget under EM i Østrig i januar.
Det skriver Knudsens tyske klub, Flensburg-Handewitt, i en pressemeddelelse.
- Først da han blev undersøgt i Flensburg gik skadens alvor op for os. Et alternativ til en operation eksisterer ikke, siger Flensburg-Handewitts holdlæge Hauke Mommsen.
Klubbens ledelse var alt andet end tilfreds med det danske landsholds lægestab, da 31-årige Michael V. Knudsen vendte hjem fra EM med et forværret knæ og en fibersprængning i højre ben.
Flensburg-Handewitts formand, Holger Kaiser, ærgrer sig også over, at danskeren nu må sidde ude i resten af sæsonen med endnu en skade i Knudsens notorisk belastede knæ.
- Michael er en af verdens bedste på sin position, og hans skade påvirker os selvfølgelig. Vi ønsker ham god bedring, siger Holger Kaiser.
Flensburg-Handewitt må undvære Michael V. Knudsen i de resterende 14 kampe i den tyske Bundesliga.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker