Sæsonen kan være forbi for skadet Brøndby-spiller
Brøndbys Kasper Fisker blev pillet ud i anden halvleg, da han kom galt afsted mod AGF. Nu venter der ham en lang pause. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
En skanning viser, at Kasper Fisker har beskadiget korsbåndet og menisken i det ene knæ i nederlag til AGF.
Fodboldspilleren Kasper Fisker kan meget vel have spillet sin sidste kamp i denne sæson for Brøndby.
Den 31-årige midtbanespiller kom galt afsted i søndagens 0-3-nederlag til AGF i 3F Superligaen.
En skanning mandag viser, at Fisker har pådraget sig en korsbånds- og meniskskade i det ene knæ.
- Da jeg ryger i græsset, kan jeg mærke med det samme, at den er gal.
- Jeg har store smerter, men de aftager forholdsvis hurtigt, og jeg tror egentlig, at jeg kan spille videre. Men da jeg prøver at løbe, knækker knæet sammen under mig, siger Kasper Fisker til klubbens hjemmeside.
Selv om klubben forventer, at midtbanespilleren er færdig for sæsonen, så vil Kasper Fisker arbejde på et hurtigt comeback.
- Jeg har sat mig det mål at spille kamp igen i Brøndby-trøjen og meget gerne på Brøndby Stadion inden sommerpausen. Og det er noget, jeg kommer til at arbejde hårdt for, siger Kasper Fisker.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde