Sæsonen kan være slut for skadet Dortmund-profil
Dortmunds belgiske angriber, Michy Batshuayi, blev båret fra banen søndag, og mandag meddeler den tyske klub, at sæsonen sandsynligvis er slut for Batshuayi. Foto: Scanpix/Patrik Stollarz
Scanpix/Patrik Stollarz
Michy Batshuayi synes ude i resten af sæsonen i Bundesligaen med en skade, men belgieren kan blive VM-klar.
Borussia Dortmund lejede i januar Michy Batshuayi i Chelsea, og siden har angriberen hamret mål ind i Bundesligaen.
Det sidste mål i sæsonen kan dog være scoret for den 24-årige belgier, som højst sandsynligt ikke kommer til at spille mere i Bundesligaen i denne sæson.
Søndag blev han båret fra banen, da Dortmund tabte 0-2 til Schalke 04, og mandag er der trist nyt fra Dortmund.
- Michy Batshuayi pådrog sig en ankelskade i Ruhr-derbyet mod Schalke 04, og han går sandsynligvis glip af resten af sæsonen.
- Der er dog en chance for, at han kan være med ved VM for Belgien, skriver Dortmund i en meddelelse mandag ifølge Reuters.
Michy Batshuayi havde svært ved at få spilletid i Chelsea, som lejede ham ud til Dortmund i det seneste transfervindue, efter at Pierre-Emerick Aubameyang var solgt til Arsenal.
Angriberen har siden vist storform med ni scoringer i 14 kampe for Dortmund i alle turneringer.
Belgien spiller sin første kamp ved VM 18. juni mod Panama.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker