Sæsonens pokalfinale skal spilles i Parken
Pokalfinalen skal ligesom sidste år, hvor Brøndby slog Silkeborg med 3-1, spilles i Telia Parken. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Pokalfinalen, der har været sendt i udbud, skal afvikles i Telia Parken 17. maj, oplyser DBU.
Når årets pokalfinale i fodbold afvikles 17. maj, vil det blive på Parkens græstæppe i København.
Det oplyser Dansk Boldspil-Union på sin hjemmeside.
Finalen har i denne sæson været sendt i udbud, men valget er faldet på Telia Parken, der i de seneste mange år har været vært for finalen i turneringen, der aktuelt går under navnet Sydbank Pokalen.
Valget er faldet på Parken, fordi den ifølge turneringschefen i Divisionsforeningen, Peter Ebbesen, flere gange har vist sig i stand til at skabe rammerne for en fantastisk fodboldfest.
- Vi har modtaget flere fine bud på dette års afvikling af pokalfinalen, og vi er glade for at mærke interessen for de mange klubber, der ønsker at være en del af én af årets absolut største fodbolddage.
- Parken har præsenteret gode forhold for en fodboldfest, der allerede begynder, før dommeren fløjter kampen i gang med masser af oplevelser for både små og store fodboldfans før og under finalekampen, siger Ebbesen.
Blue Water Arena i Esbjerg, Ceres Park i Aarhus og Brøndby Stadion havde også budt ind på afviklingen af finalen.
Finaledeltagerne findes i begyndelsen af april. I den ene semifinale tager Brøndby imod AaB, mens FC Midtjylland i den anden har hjemmebane mod OB.
Brøndby er forsvarende mester i turneringen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde