Sæsonens svageste Sydhavs-kamp
Foto: Frederik Nielsen og co. snublede i Fredericia, hvor hjemmeholdet sejrede 28-24. Foto: Jan Knudsen
Frederik Nielsen og co. snublede i Fredericia, hvor hjemmeholdet sejrede 28-24. Foto: Jan Knudsen
Team Sydhavsøerne skuffede ved at åbne året med et nederlag til bundhold.
Team Sydhavsøerne forspildte muligheden for at avancere til en delt fjerdeplads i håndboldmændenes 1. division, da lollikkerne åbnede 2012 ved at spille sæsonens svageste kamp, som resulterede i et skuffende 24-28-nederlag på udebane mod Fredericia.
Team Sydhavsøerne begyndte nydeligt, men gik i stå efter en halv snes minutters spil. I de resterende 20 minutter af første halvleg blev det til blot tre Sydhavs-scoringer.
Bagud 9-15 så det håbløst ud ved pausen. Og længe bevarede østjyderne en komfortabel føring, men mod slutningen af kampen var der ved at være optræk til spænding, da Benjamin Dalgaard fik slidt sig til et straffekast. Men samtidig fik Dalgaard direkte rødt kort for at bruge mund over for dommer-duoen. Samtidig misbrugte Frederik Nielsen straffekastet, og så kunne hjemmeholdet "køre" en firemåls sejr hjem.
Benjamin Dalgaard og Andreas Stryger delte topscorerværdigheden for Team Sydhavsøerne med seks mål hver.
Læs om kampen og reaktionerne i Folketidendes store sportstillæg mandag.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned