Det lignede længe det mest sensationelle resultat på kvindesiden i 2009. Men efter to timer og 35 minutters tennis mod verdensranglistens nummer 167 lykkedes det alligevel den suveræne verdensetter, Dinara Safina, at spille sig videre til anden runde af US Open efter tre tætte sæt.
Den undertippede australier Olivia Rogowska gav ellers alt, hvad hun havde i opgøret. I første sæt overlevede hun sætbolde fra Safina og viste køligt spil, da hun overraskende sikrede sig sættet efter tiebreak 7-6 (7-5).
I andet sæt højnede Safina sit spil og vandt sættet 6-2, hvilket lignede det afgørende knæk for Rogowska. Men hun fik i tredje og afgørende sæt på forunderlig vist rejst sig og bragt sig foran 3-0. Men herefter viste Safina for første gang, hvorfor hun er topseedet i US Open, og hun hentede en sætsejr på 6-4.
I anden runde møder hun vinderen af kampen mellem polske Urszula Radwanska og tyske Kristina Barrois.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde