Sagan beklager spritkørsel: Jeg dummede mig i svagt øjeblik
Peter Sagan kører denne sommer sit sidste Tour de France. (Arkivfoto). Foto: Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix
Peter Sagan beklager spritkørsel på scooter i maj, og han hævder, at han ønsker at blive et bedre menneske.
Den slovakiske cykelstjerne Peter Sagan har fået en bemærkelsesværdig optakt til dette års Tour de France.
Den tidligere verdensmester blev onsdag idømt tre måneders betinget fængsel og frakendt kørekortet i samme periode, efter at han for halvanden måned siden i Monaco kørte på scooter i alkoholpåvirket tilstand.
Peter Sagan beklager hændelsen i en video på det sociale medie Instagram.
- Jeg vil fortælle jer, at jeg er meget ked af, at jeg ødelagde det for mig selv i et svagt øjeblik.
- Jeg vil undskylde overfor min familie, venner, holdet, sponsorerne og alle, som støtter mig. Jeg er indstillet på at lære af hændelsen og blive et bedre menneske, siger Peter Sagan i videoen.
Slovakken er en del af TotalEnergies hold til Tour de France, der begynder på lørdag i Bilbao.
Touren bliver Sagans sidste, da han har annonceret, at han indstiller karrieren efter 2023-sæsonen.
33-årige Sagan har vundet 12 etapesejre i Touren, og syv gange er han endt som vinder af pointkonkurrencen.
Peter Sagan vandt VM-titlen tre gange fra 2015 til 2017.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde