Sagan vinder i Belgien efter nedsmeltning i udbrud
Peter Sagan vandt onsdag i Belgien. Foto: AP/Jacques Boissinot
AP/Jacques Boissinot
Verdensmesteren nåede akkurat at indhente et udbrud, der ødelagde alt for sig selv kort før målstregen.
Nølen blandt fem udbrydere var hovedårsagen til, at verdensmesteren Peter Sagan onsdag vandt 3. etape i cykelløbet Eneco Tour, der bliver kørt i Holland og Belgien.
Slovakken fra Tinkoff-holdet var hurtigst i den afsluttende spurt, da hovedfeltet akkurat indhentede udbruddet kort før målstregen.
Hollænderen Danny van Poppel (Sky) og franskmanden Nacer Bouhanni (Cofidis) sluttede som henholdsvis nummer to og tre.
- Jeg tror, at Gud åbnede vejen for mig i spurten, som da havene spredte sig for Moses, siger Peter Sagan om spurten i en pressemeddelelse fra Tinkoff-holdet.
De fem udbrydere så meget længe ud til at holde feltet bag sig. Men til sidst gik udbruddet helt i stå, da ingen ryttere ville lave det nødvendige arbejde, formentlig af frygt for ikke at have kræfter nok i spurten.
Australieren Rohan Dennis (BMC) fører fortsat i den samlede stilling.
Peter Sagan er nummer to, tre sekunder efter den førende rytter.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker