Sagosen bomber Bosnien-Hercegovina i sænk i EM-show
Profilen Sander Sagosen var arkitekten bag Norges sejr i EM-slutrunden på hjemmebanen mod Bosnien-Hercegovina.
Sander Sagosen er den store profil hos de norske håndboldherrer, og Paris Saint-Germain-stjernen viste sit værd fredag aften.
Her åbnede Norge sit gruppespil i EM-slutrunden med at besejre Bosnien-Hercegovina 32-26.
Den kommende THW Kiel-spiller tog sin del af slæbet med 12 kasser i kampen og generelt stærkt spil for øjnene af 8000 tilskuere i den nye arena i Trondheim, hvor Sander Sagosen kommer fra.
- Jeg havde set frem til det her længe, så jeg havde ingen problemer med at sætte mig op til kampen. Jeg har glædet mig i lang tid til at spille kampe her (i Trondheim, red.).
- Det er ganske enkelt unikt at spille foran venner, familie, tidligere naboer og kammerater. Jeg glæder mig til fortsættelsen. Nu er vi i gang og har fået den første sejr. Nu skal vi mobilisere os, for vi skal have tre sejre her i Trondheim, siger Sander Sagosen ifølge norsk TV3.
Norge topper dermed gruppe D med sine to point og en bedre målscore end Portugal, der leverede en overraskelse, da Frankrig blev besejret 28-25 tidligere fredag.
I gruppe F kom Sverige også godt i gang med slutrunden, da holdet slog Schweiz med hele 32-21. Tidligere fredag vandt Slovenien 26-23 over Polen i samme gruppe.
EM består denne gang af 24 hold, og der spilles i både Sverige, Norge og Østrig.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker