Sainz misser Formel 1-grandprix med blindtarmsbetændelse
Carlos Sainz nåede at være med til torsdagens træning i Saudi-Arabien. Foto: Giuseppe Cacace/Ritzau Scanpix
Carlos Sainz skal have opereret blindtarmen væk og må melde afbud til Formel 1-grandprix.
Den spanske Ferrari-kører Carlos Sainz tog i sidste weekend hul på Formel 1-sæsonen med en tredjeplads i Bahrain.
Men han kommer ikke til at tilføje point til det samlede regnskab i denne weekend.
Sainz er ramt af blindtarmsbetændelse og kan ikke stille op i Formel 1-grandprixet i Saudi-Arabien.
Det skriver Ferrari på X.
Sainz skal have fjernet blindtarmen i en operation, og det er uvist, hvornår han er tilbage.
Ferrari-køreren deltog ikke i onsdagens presseaktiviteter på grund af sygdom, men kørte med i torsdagens to træninger.
- Det var en svær dag for mig, da jeg ikke er kommet mig over sygdommen, der har holdt mig i sengen i det seneste døgn, og jeg føler mig fortsat svag, sagde Sainz efter træningen torsdag.
Det har altså vist sig, at der var en rigtig god årsag til, at den spanske racerkører ikke har været på toppen.
I denne weekend erstattes Sainz med den 18-årige brite Oliver Bearman, der kører sit første grandprix.
Fredag aften køres der kvalifikation, og lørdag afvikles selve løbet.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker