Salah hænger i en tynd tråd til Egyptens VM-premiere
Mohamed Salah trænede ikke med, men var alligevel manden i centrum, da Egyptens landshold indtog stadion i Grosnij. Foto: Karim Jaafar/Ritzau Scanpix
Karim Jaafar/Ritzau Scanpix
Skulderskadede Mohamed Salah er fortsat ikke klar til at træne med sine holdkammerater før VM.
Liverpool-stjernen Mohamed Salah er særdeles tvivlsom deltager, når Egypten på fredag spiller sin første VM-kamp i 28 år.
Salah døjer fortsat med skulderproblemer efter Champions League-finalen for godt to uger siden, hvor han måtte udgå efter en nærkamp med Real Madrids Sergio Ramos.
- Han har stadig smerter ... ved denne type skade er der brug for tre ugers pause, før man er tilbage på banen, siger Egyptens landsholdslæge Abou el-Ela ifølge nyhedsbureauet AFP.
Salah måtte da også nøjes med at være tilskuer, da holdkammeraterne søndag trænede for første gang i Tjetjeniens hovedstad, Grosnij, hvor holdet har træningsbase.
Skaden forhindrer dog ikke den hurtige mand angriber i at glæde sig til sin første VM-slutrunde.
- Jeg er spændt. Det går godt, og min moral er høj. Det er svært at sige, hvad vi kan opnå, men vi har store ambitioner, og jeg håber, vi får et godt resultat, siger Salah, der blev kåret til årets spiller i Afrika i 2017.
Skulle han ikke blive klar til premierekampen mod Uruguay på fredag, har han yderligere fire dage til at pleje sin ømme skulder, inden egypterne møder Rusland i kamp to.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker