Salah indleder VM-kamp mod Uruguay på bænken efter skade
Mohamed Salah er ikke blevet klar nok til at indgå i Egyptens startopstilling mod Uruguay ved VM. Foto: Damir Sagolj/reuters./Reuters
Damir Sagolj/reuters./Reuters
Liverpool-spilleren er ikke blevet klar nok til at indgå i Egyptens startopstilling mod Uruguay ved VM.
Målfarlige Mohamed Salah kommer ikke med fra start, når Egypten fredag klokken 14 spiller mod Uruguay i Jekaterinburg i holdenes første kamp ved VM i fodbold.
Det meddeler Det Egyptiske Fodboldforbund på Twitter.
Liverpool-spilleren blev 26. maj skadet i sin ene skulder, da han med sin klub spillede Champions League-finalen mod Real Madrid.
Efter en duel med Real Madrid-forsvareren Sergio Ramos faldt Mohamed Salah uheldigt til jorden og måtte lade sig udskifte.
Siden har læger arbejdet på at få den målfarlige angriber klar til VM.
I første omgang lød meldingerne på, at Mohamed Salah kunne blive klar til Egyptens sidste gruppekamp, men senere kom der mere optimistiske toner.
Mohamed Salah scorede i den forgangne sæson 44 mål for Liverpool på tværs af alle turneringer.
Egypten er med ved VM for første gang siden 1990.
Der kommer dog ikke til at mangle stjerneangribere på banen.
Uruguay stiller med to af slagsen i form af FC Barcelonas Luis Suarez og Edinson Cavani fra Paris Saint-Germain.
Sydamerikanerne har desuden velkendte navne som målmanden Fernando Muslera og forsvarsstyrmanden Diego Godin, der er anfører, med i startopstillingen.
Den første kamp i gruppe A blev spillet torsdag aften.
I VM's åbningskamp vandt Ruslands værter 5-0 over Saudi-Arabien.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde