Lukas Hradecky blev til søndagens opgør mod Brøndby valgt som målmand for Esbjerg i stedet for klubbens mangeårige førstevalg, Lars Winde.
En af årsagerne er, at Esbjerg-træner Ove Pedersen ønsker at give det finske målmandstalent, der for nylig var til prøvetræning i Manchester United, chancen for at vise sig frem for interesserede klubber.
- Det er summen af mange ting, men interessen fra andre klubber er en væsentlig ting, og så er det sportslig forsvarligt, siger Ove Pedersen til Jyllands-Posten.
- Vi har to gode målmænd, og så ville jeg give ham chancen, når nu han er i et udstillingsvindue, forklarer træneren.
Ove Pedersen fortæller dog, at han ikke håber på et salg af Lukas Hradecky i det transfervindue, der løber frem til udgangen af august.
- Jeg håber ikke, at han bliver solgt nu, fastslår Pedersen.
Hradecky er også blevet garanteret en plads i den kommende weekend, hvor Esbjerg møder AaB i Superligaen.
Esbjerg indtager sidstepladsen i Superligaen efter 1-1-kampen på Brøndby Stadion.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker