San Francisco 49ers tager fem sejre på stribe i NFL
George Kittle lavede tre touchdowns for San Francisco 49ers i sejren over Dallas Cowboys. Foto: Ezra Shaw/Ritzau Scanpix
Det er nu blevet til fem sejre i de første fem kampe af NFL-sæsonen for San Francisco 49ers.
To hold er stadig ubesejret efter de første fem kampe i NFL i denne sæson.
Det ene hold er San Francisco 49ers, der natten til mandag dansk tid udraderede Dallas Cowboys med cifrene 42-10.
Det var den hidtil største og mest overbevisende af de fem sejre, som San Francisco 49ers har hentet i denne sæson.
Brock Purdy, der bliver ved med at vokse i rollen som quarterback hos San Francisco, kastede hyppigt til George Kittle, der takkede for tilliden ved at score tre touchdowns.
- Når du ikke bliver tacklet, er det fedt. Jeg kommer til at vågne op i morgen med en fantastisk følelse.
- Godt gået af Purdy at kaste til mig i de åbne rum og lade mig løbe med bolden. Det var sjovt, siger Kittle ifølge AFP.
Dallas Cowboys reducerede til 7-14 i andet quarter, men tættere på sejren kom udeholdet ikke.
Dak Prescott, der er quarterback for Dallas, var bitter efter det klare nederlag.
- Det så jeg ikke komme. Vi lagde alle kræfter i det, men fik en på munden. Jeg kaldte det for nogle uger siden ydmygende at tabe til Arizona Cardinals.
- Men det her var måske den mest ydmygende kamp, jeg nogensinde har været med i, siger Dak Prescott ifølge NFL's hjemmeside.
Det er blevet til tre sejre og to nederlag i de første fem kampe for Dallas Cowboys.
Ud over San Francisco er også Philadelphia Eagles ubesejret efter de fem første kampe af sæsonen.
I femte spillerunde vandt Philadelphia Eagles 23-14 ude over Los Angeles Rams.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker