San Marinos fodboldchef og spillere brød ud i gråd efter historisk sejr
San Marino ses her fejre Alessandro Golinuccis scoring i et 1-2-nederlag til Danmark i oktober sidste år. Mandag vandt San Marino ude over Liechtenstein og rykkede op i Nations League. (Arkivfoto). Foto: Jennifer Lorenzini/Reuters
San Marinos fodboldforbunds præsident, Marco Tura, var grædefærdig, da holdet rykkede op i Nations League.
Præsidenten for San Marinos fodboldforbund, Marco Tura, brød mandag aften ud i gråd med landsholdsspillerne, da lilleputnationen slog Liechtenstein 3-1 på udebane og rykkede op i C-laget af Nations League.
Det fortæller Tura efter den historiske sejr.
- Som mennesker, som idrætsudøvere, som mænd har de vist deres værd.
- Jeg græd sammen med drengene, siger Marco Tura.
San Marinos fodboldlandshold måtte ellers gå til pause bagud 0-1, inden holdet leverede et comeback og sikrede sin første udebanesejr nogensinde.
- Ud over en alvorlig risiko for et hjerteanfald kan jeg bare konstatere, at drengene har skrevet historie her til aften, siger Marco Tura.
Liechtensteins mål blev scoret af Aron Sele.
San Marino slog igen ved Lorenzo Lazzari, Nicola Nanni og Alessandro Golinucci.
- Det var en fornærmelse mod sporten, at vi gik til pause på 0-1, men drengene var fantastiske og fortjente alt, hvad de fik med derfra, siger San Marinos landstræner, Roberto Cevoli.
Sejren er San Marinos bare tredje sejr nogensinde. Alle tre er hentet mod Liechtenstein.
San Marino er en lille landfast stat, som ligger omsluttet af Italien. Der bor cirka 33.500 mennesker.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker