Sandra Toft redder Team Esbjerg i sidste sekund
Landsholdsmålvogter Sandra Toft, her i aktion for Danmark, blev redningskvinde for Team Esbjerg i udekampen mod Silkeborg-Voel. Foto: /ritzau/Poulsen Lars/arkiv
/ritzau/Poulsen Lars/arkiv
Team Esbjerg deler førstepladsen i kvindernes håndboldliga med FC Midtjylland efter sejr over Silkeborg-Voel.
Team Esbjerg var i problemer i udekampen mod Silkeborg-Voel i kvindernes bedste håndboldrække, men en god periode midt i anden halvleg sendte vestjyderne mod favoritsejren.
Alligevel skulle der en redning på straffekast fra landsholdsmålvogter Sandra Toft i sidste sekund til, førend vestjyderne kunne tage sejren på 24-23 med hjem.
Første halvleg var ikke en stor håndboldmæssig oplevelse, hvor især de gæstende favoritter skuffede.
Forsvarspillet var i bedste fald lidt under middel, og angrebsspillet hang slet ikke sammen.
Det udnyttede Silkeborg-Voel til at tage en føring på 12-10 med til pause.
Hjemmeholdet bevarede føringen i indledningen på anden halvleg, men ti minutter efter pausen løb hjemmeholdet ind i en scoringspause på seks minutter.
Det udnyttede Esbjerg til at gå fra 15-17 til 19-17 med fire scoringer i træk.
Hjemmeholdet hægtede sig på igen, men i slutfasen havde vestjyderne bedst nerver.
Da uret ramte 60 minutter fik Silkeborg-Voel tilkendt et straffekast og kunne snuppe det ene point med en scoring.
Men Sandra Toft kom ind og viste klassen med en redning på Jette Hansens forsøg.
Derfik fik esbjergenserne den fjerde sejr på stribe og deler førstepladsen med FC Midtjylland. Begge har otte point for fem kampe.
Silkeborg-Voel hører til i den tunge ende som nummer ti med tre point.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker