Et reservespækket FC København-hold var alt rigeligt til at sende de danske fodboldmestre videre til fjerde runde i pokalturneringen.
FCK vandt onsdag aften 2-0 ude over FC Vestsjælland fra 1. division i en kamp, hvor César Santin blev helten med begge mål.
Kim Christensen fik en sjælden optræden i målet hos FCK, mens Peter Larsson var med i midterforsvaret, og Bryan Oviedo optrådte på venstre back.
På midtbanen fik spillere som Youssef Toutouh, Martin Bergvold og Johan Absalonsen chancen fra start.
De to scoringer faldt i første halvleg, og derefter var det småt med spændingen i kampen i Slagelse.
FCK dominerede stort i anden halvleg mod træner Ove Pedersens hjemmehold, som var heldig med ikke at tabe større.
I en anden kamp i pokalturneringen vandt Silkeborg et jysk prestigeopgør med 2-1 ude over Randers FC.
Ronnie Schwartz gav 1. divisionsklubben Randers en drømmestart med et mål efter fem minutter, men i anden halvleg udlignede Christopher Poulsen for Silkeborg.
Kampen gik i forlænget spilletid, hvor Christian Holst afgjorde kampen for gæsterne.
Viborg er også videre efter en sejr på 1-0 ude over Nordvest FC.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde