Santos-skade tynder yderligere ud i FCK-offensiv
Michael Santos (til venstre) udgik med en skade i FC Københavns kamp mod Brøndby. Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix
Lars Møller/Ritzau Scanpix
Foruden Dame N'Doye og Viktor Fischer er Michael Santos nu på FCK's skadesliste.
FC København-angriberen Michael Santos er ude i fire til seks uger.
Det oplyser superligaklubben på sin hjemmeside.
Santos udgik med en skade i søndagens rivalopgør på Brøndby Stadion. FCK oplyser ikke, hvilken skade det drejer sig om.
I forvejen mangler FCK offensivspillerne Dame N'Doye og Viktor Fischer, mens Jonas Wind er på vej tilbage.
Også Robert Mudrazija og Nicolai Boilesen træner med igen efter skadespauser, men det vides ikke, hvornår de er klar til kamp.
FC København spillede søndag 1-1 mod Brøndby. Efter kampen mente FCK-manager Ståle Solbakken ikke, at de unge spillere Mohamed Daramy og Mikkel Kaufmann havde fyldt nok i angrebet.
- Vi har manglet noget gennembrudskraft i perioder oppe foran, hvor de unge drenge stadig skal have lidt mere hår på brystet. Det lærer de af den slags kampe, sagde nordmanden.
De forsvarende mestre jagter FC Midtjylland i toppen af Superligaen. Midtjyderne har et forspring på otte point før de sidste syv runder.
Søndag møder FC København FC Midtjylland hjemme i Parken.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker