Såret verdensmester: Frygter flyveturen
Det er ikke for ingenting, at sportsdirektør Brian Holm og de øvrige omkring Tony Martin kalder enkeltstartsverdensmesteren for "Panzerwagen".
Tyskeren styrtede og slog sig slemt på 1. etape af Tour de France i lørdags, men sår over hele kroppen forhindrer ham ikke i at køre videre. Heller ikke det faktum, at han besvimede et par gange i bussen efter 1. etape.
Men flyveturen efter mandages etape frygter han.
- Jeg er spændt på, hvordan den tur forløber. Det bliver ubehageligt at sidde i flyet, skriver han på sin hjemmeside.
Han fortæller også, at Omega Pharma-Quick-Steps læge brugte en time på at forbinde ham efter søndagens etape, men at han stadig er ved godt mod, og tror at han kan køre stærkt igen efter Tourens første hviledag.
I forhold til søndagens kuperede etape, demonstrerer "Panzerwagen" også, at hans krop må være lavet af metal.
- I bjergene fik jeg besked på at vente på Cavendish, og det gjorde jeg selvfølgelig. Ellers tror jeg, at jeg ville have været med i frontgruppen, for min form er stadig god. Jeg er faktisk ret optimistisk for de kommende dage, skriver han.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde