Danskerne besøger stadionerne i SAS Ligaen mere end nogensinde. I dette efterår har 8608 tilskuere i gennemsnit overværet kampene i Danmarks bedste fodboldrække i forhold til 8015 tilskuere i efteråret 2008. Denne sæson lader dermed til at blive den mest sete i SAS Ligaen.
Nye stadionbyggerier, større profiler og fokus på at gøre fodboldkampe til heldagsoplevelser er blandt hovedårsagerne til den øgede tilstrømning til kampene.
- I dag skal fodbold skal være en helhedsoplevelse. Det skal begynde, når man kommer til stadion, mens kampen står på, og til man går derfra. Det hele skal være en god oplevelse. Og det er klubberne indstillet på, siger Kenneth Sommer, der er formand for Danske Fodbold Fanklubber.
- Der skal 10 gode oplevelser til at opveje én dårlig. Hvis man bruger tre timer på at finde en parkeringsplads, men ellers bliver behandlet godt på stadion, og priserne er i orden, så kan det godt være, at man går derfra med en negativ oplevelse og ikke kommer igen. Det tænker klubberne meget over, forklarer formanden.
Tilskuerfremgangen i SAS Ligaen strider mod megen logik. For det første betyder finanskrisen, at danskerne sparer mere end tidligere. Samtidig er indførelsen af mandagskampe særdeles udskældt. Og i forhold til sidste sæson så trækker HB Køge og Silkeborg ikke nær så mange tilskuere som Vejle og AC Horsens.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet