En tidligere vinder er måske ikke med, når Tour de France-feltet samles i Rotterdam i begyndelse af juli inden starten på 2010-udgaven af verdens største cykelløb.
Spanske Carlos Sastre, der i 2008 vandt løbet for Bjarne Riis' Saxo Bank-hold, er muligvis ikke med. Hans nuværende hold, Cervelo, vil i hvert fald ikke bekræfte hans deltagelse endnu.
Sastre er først ved at komme sig oven på en forfærdelig Giro d'Italia, hvor han ganske vist sluttede som nummer otte, men også styrtede tre gange.
Han er siden blevet testet, fordi holdet vil være sikker på, at han kan overkomme det 3600 kilometer lange tur igennem Frankrig.
- I et tre uger langt etapeløb skal man være i topform, og vi vil ikke tage nogen chancer med en rytters helbred overhovedet. Vi er nødt til at vente på grønt lys fra den medicinske stab, siger holdets manager, Joop Alberda, der præsenterer sit endelige Tour-hold senere på ugen.
Indtil videre er der ingen løb på programmet for Sastre frem mod Tour-starten, heller ikke de spanske mesterskaber, der afvikles i weekenden inden løbet.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker