Saudi-Arabien åbner for kvinder ved OL
Når OL-deltagerne marcherer ind på det olympiske stadion i London senere på sommeren, kan der for første gang være kvindelige atleter blandt de saudiarabiske sportsfolk.
Den saudiarabiske ambassade i den britiske hovedstad skriver i en erklæring til BBC, at landets olympiske komité vil "sørge for, at de kvindelige atleter, der kan kvalificere sig, kan deltage".
Saudi-Arabien er sammen med Qatar og Brunei de eneste lande, der aldrig har sendt kvindelige atleter til OL, og der har været spekulationer, om hele det saudiarabiske OL-hold var i fare for at blive udelukket for kønsdiskrimination.
"Delvist som følge af den voksende kritik er vi vågnet op og har indset, at vi er nødt til at tage stilling til det her. Vi regner med, at det saudiarabiske samfund vil acceptere det", lyder det i erklæringen fra den saudiarabiske ambassade i Storbritannien.
I Saudi-Arabien har kvinder end ikke lov til at køre bil, og ifølge nyhedsbureauet AFP er to private fitnesscentre for kvinder lukket af myndighederne de senere år.
Derfor er antallet af elitesportsudøvende kvinder med saudiarabisk pas da også forsvindende lille. Formentlig kan kun den 18-årige rytter Dalma Malhas kvalificere sig til OL.
Malhas vandt en bronzemedalje ved ungdoms-OL i 2010, selv om hun ikke var udtaget til at deltage af sit land. Hun deltog som følge af en invitation fra den internationale olympiske komité (IOC).
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde