Sauerland: Mads Larsen-revanche eller slut
Det lignede afslutningen på en lang karriere, da bokseren Mads Larsen i juni tabte på knockout til den unge brite Luke Blackledge.
Den 39-årige dansker har udtrykt ønske om at komme i ringen igen, men det bør kun ske under visse forudsætninger, vurderer Mads Larsens arbejdsgiver, boksestalden Team Sauerland.
- Som jeg ser det, er den eneste løsning at møde Luke Blackledge igen, hvis Mads ønsker at bokse videre, siger promotor Nisse Sauerland.
Mads Larsen blev højest overraskende knockoutet i fjerde omgang af den unge Luke Blackledge, da danskeren gjorde comeback efter to et halvt års kamppause.
Nisse Sauerland er dog i tvivl om, hvorvidt Mads Larsen bør fortsætte karrieren efter det seneste nederlag.
- Jeg forstår ikke, hvorfor han vil fortsætte efter at have tabt, men vi har en kontrakt med ham.
- Det giver ikke mening for ham at bokse mod nobodies, han bør møde Luke Blackledge, som han skulle have besejret, siger promotoren.
Spørgsmål: Vil du være klar til at sørge for, at det sker?
- Ja, hvis Mads ønsker det, siger Nisse Sauerland.
Spørgsmål: Er du glad for, at han vil bokse igen?
- Det er et svært spørgsmål. Mads er en god bokser, men jeg stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor han vil fortsætte.
- Jeg vil ikke fortælle nogle, at de skal stoppe med det, de elsker, men vi så i den sidste kamp, at han ikke var den gamle Mads. Han skulle have vundet let, men det gjorde han ikke. Derfor er en revanchekamp det, der giver mest mening, siger Nisse Sauerland.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned