- Han er nok det værste menneske, jeg nogensinde har mødt blandt boksepromotorer, og det siger ikke så lidt.
Mikkel Kesslers tyske boksepromotor Kalle Sauerland svarer til B.T. igen på den kritik, Mogens Palle kom med efter Kesslers nederlag til André Ward i Super Six-turneringen.
Kalle Sauerland er stærkt fortørnet over Mogens Palles verbale angreb på Kessler.
- Mogens Palle er bare en trist, trist gammel mand. Han er en ensom mand, der ikke har noget at gøre med hverken Mikkel Kessler eller boksning længere. Så hvorfor skulle man lytte til ham? Det har ingen værdi for mig, hvad han synes om os eller Mikkel Kessler, siger Kalle Sauerland og fortsætter med at kritisere Mogens Palle:
- Han kunne ikke engang give Mikkel en kamp i USA. Han kunne ikke engang give Mikkel en stor kamp i Danmark. Det er det, vi gør nu.
Mogens Palle udtalte mandag på sin hjemmeside, at Kessler var færdig som bokser. I indlægget, som Palle senere valgte at pille af hjemmesiden, forudså den fyrede Kessler-promotor, at den forslåede dansker ikke ville kunne nå at restituere sig inden marts, hvor Kessler efter planen skal bokse næste kamp i Super Six-turneringen mod Carl Froch. Men det afviser Kalle Sauerland:
- Dansk boksning har brug for at se fremad, glemme Mogens Palle og i stedet fokusere på, at den 6. marts får Danmark den største boksekamp i dansk historie. Det er en vind-eller-forsvind-kamp for Mikkel Kessler, hvor han kan vise sig at have det største hjerte af alle ved at komme tilbage og slå Carl Froch.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker