Mikkel Kessler skal vise, hvad han er lavet af, når han den 6. marts i Danmark møder englænderen Carl Froch, siger hans promotor, Kalle Sauerland.
Efter nederlaget mod amerikaneren Andre Ward, der vandt WBA-titelkampen i Oakland i 11. omgang, har danskeren hårdt brug for en sejr mod WBC-verdensmesteren Froch i sin næste kamp i Super Six-turneringen.
- Som jeg har sagt før, så kan der også komme store boksere ud af nederlag, og nu skal vi se en reaktion den 6. marts. Det bliver den største kamp nogensinde i Danmark og den største for Mikkel Kessler, siger Kalle Sauerland.
Mikkel Kessler var bagud stort på point, da kamplederen i samarbejde med stævnelægen valgte at afbryde kampen mod Andre Ward. På grund af sine skader i ansigtet skal danskeren afholde sig fra hård træning det næste stykke tid.
- Lægen siger, at Mikkel ikke kan lave sparring de næste par uger, men han skal tilbage i træningslokalet og arbejde over. Det gode ved Super Six-turneringen er, at vi ved, at han kæmper om en VM-titel igen den 6. marts. Vi vil have det VM-bælte, vi har brug for det bælte, og vi har brug for de tre points, siger Kalle Sauerland, som dermed også antyder, at Mikkel Kessler kan få brug for en sejr på knockout mod Carl Froch.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker