Team Saxo Bank og Jakob Fuglsang får kamp til stregen i forsøget på at genvinde Post Danmark Rundt. Det står klart, efter at Danmarks Cykle Union torsdag præsenterede ruten og holdene, der stiller til start i 2010.
Ud over Saxo Bank er det lykkedes arrangør Jesper Worre at hente både Team Columbia, Garmin, Cofidis og Cervelo Testteam, samtidig med at hold som Team Sky, BMC og Skil-Shimano står på vippen.
- UCI (den internationale cykelunion, red.) advarede os sidste år om, om at feltet ikke var stærkt nok, fordi vi kun havde to ProTour-hold med. I år er feltet langt stærkere, så vi håber, at det er nok til, at vi ikke rykker en kategori ned, siger Jesper Worre.
I år har de stærkere hold haft større interesse i at deltage, fordi sidste etape bliver kørt på den rute, der skal køres VM på i 2011.
Og så er løbet blevet rykket en uge, så det først begynder 10 dage efter Tour de France.
- Det er holdene meget glade for. Det har været svært at hente dem til Danmark, fordi det har ligget så tæt på Touren og været i konkurrence med et par andre løb. Det er vi ikke længere, og det har haft positiv indflydelse, siger Worre.
På nuværende tidspunkt er der lagt op til, at vinderen af de to seneste løb, Jakob Fuglsang, samt Matti Breschel, Alex Rasmussen, Frank Høj og Jens Voigt stiller op for Team Saxo Bank.
Derudover kan tilskuerne forvente at se stærke folk som Lars Bak, Rasmus Guldhammer, Martin Mortensen, Sacha Modolo samt et par endnu ikke navnsatte topryttere. Og så stiller hele den hjemlige elite op i form af Continental-holdene Team Designa Køkken-Blue Water, Team Concordia, Glud & Marstrand og Team Odense Energi.
Løbet køres mellem den 4. og 10. august på en rute, som Jesper Worre betegner som "den nok hårdeste rute til dato". Det er 20. gang, at der køres Danmark Rundt.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker