Saxo Bank øger sponsoratet af Bjarne Riis cykelhold
Bjarne Riis behøver ikke bekymre sig om sit cykelholds umiddelbare fremtid.
Torsdag fortalte holdejeren på et pressemøde i Madrid, at Saxo Bank har øget det beløb, som banken putter i holdet.
Dermed bliver banken indtil videre enesponsor for holdet, som derfor fremover kommer til at hedde Team Saxo Bank.
- Det er fantastisk nyt for os og medarbejderne, og vi er taknemmelige over deres tillid, sagde Riis.
Han nævner ikke noget konkret beløb, men han slår fast, at holdet ikke bliver svækket. Tværtimod.
- Det bliver et stærkere hold end i år. Vi får lige så stærke ryttere som sidste år, forhåbentlig endda bedre, sagde Riis.
Jagten på en mulig medsponsor er dog ikke indstillet. Den fortsætter - med Saxo Banks hjælp og gode vilje.
- Jeg tror virkelig, at Bjarne vil finde en sponsor. Vi vil byde den velkommen, det vil styrke holdet.
- Men lige nu er jeg glad for at annoncere, at vi er enesponsor i 2014, sagde direktør i Saxo Bank, Lars Seier Christensen.
Til stede ved pressemødet var også holdets store stjerne, Alberto Contador, som er glad for, at han også næste år har udsigt til stor støtte fra holdkammeraterne.
- Det er en stor dag for mig og cykling. Team Saxo Bank er det bedste valg for mig for at opnå resultater i de kommende år, sagde spanieren, der både i 2014 og 2015 har kontrakt med det danskejede hold.
Og så understregede den tidligere Tour-vinder, at hans samarbejde med Bjarne Riis er det bedste, han nogensinde har haft med en sportsdirektør
I 2013 delte Saxo Bank og Tinkoff Bank pladsen på rytternes trøjer, men siden sommer har det stået klart, at Tinkoff Bank ville træde ud af samarbejdet med årets udgang.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker