Saxo Bank-stifter bliver navnesponsor i ishockey
Lars Seier Christensen skyder flere penge i Rungsted Ishockey og bliver navnesponsor for klubben.
Rigmanden Lars Seier Christensen har kastet sin kærlighed på ishockey og i særdeleshed ishockey i Rungsted, hvor han nu bliver navnesponsor.
Rungsteds ligaklub vil i fremtiden hedde Rungsted Seier Capital med henvisning til Lars Seier Christensens eget investeringsfirma Seier Capital.
Lars Seier Christensen trådte allerrede ind i ejerkredsen i ishockeyklubben i sommer, hvor klubben også blev omdannet til et aktieselskab.
- Jeg har gode erfaringer fra cykelsporten med den kommercielle værdi af at have sit firmanavn som en del af holdnavnet.
- Det har haft enorm betydning for brandet Saxo Bank med de otte år, banken var engageret dybt i cykling på højeste niveau, siger Lars Seier i en pressemeddelelse.
- Som jeg lagde vægt på, da jeg trådte ind i Rungsted i sommer, så er ishockey en sport på vej frem med øget tv-eksponering og et kæmpemæssigt VM-arrangement i Danmark om to år.
- Jeg ser derfor en meget spændende eksponeringsmulighed for Seier Capital i dette navnesponsorat, siger han.
I klubben glæder direktør Thomas Friberg sig over, at man får nye muligheder for at løfte niveauet i de kommende sæsoner.
- Med denne aftale får vi nogle nye, spændende muligheder for at løfte det sportslige niveau i de kommende sæsoner.
- Målet er helt sikkert, at vi også på isen skal styrkes, så vi kan spille med højere oppe i tabellen, siger den administrerende direktør.
Rungsteds hjemmebane hedder også Saxo Bank Arena. Her spiller klubben tirsdag aften ligakamp mod Aalborg.
Lars Seier Christensen er trådt ud af Saxo Banks direktion, men ejer fortsat en stor aktiepost i banken.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde