Team Saxo Banks Andy Schleck kunne ikke følge med frontgruppen og mistede vigtig tid i Schweiz Rundt. Fabian Cancellara blev nummer to og er treer samlet.
Team Columbia vandt sin tredje etape af fem mulige i Schweiz Rundt, mens Team Saxo Banks Andy Schleck var dagens store taber på femte etape af det schweiziske etapeløb.
Team Columbias Michael Albasini triumferede i sit hjemland, da han i spurten afviste en anden schweizer, Team Saxo Banks Fabian Cancellara, mens italieneren Damiano Cunego blev nummer tre.
En anden Saxo Bank-rytter Fränk Schleck blev nummer syv i spurten på den 202 kilometer lange etape til Serfaus, der sluttede med en stigning, men det var luxembourgerens lillebror, Andy Schleck, der stod tydeligst i overskrifterne.
Andy Schleck, som inden dagens etape var nummer to, kunne ikke følge med frontgruppen på stigningen og mistede omkring et minut. Dermed gled han ud af top-10.
Fabian Cancellara rykkede derimod op som nummer tre, 14 sekunder efter den førende slovener, Tadej Valjavec fra AG2R-holdet.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker