Saxo Bank putter flere penge i Bjarne Riis' cykelhold næste år, men det betyder ikke nødvendigvis, at banken også er sponsor for cykelholdet i 2013.
Da Saxo Bank-direktør Lars Seier Christensen og Bjarne Riis i forbindelse med Sungards udtræden af sponsorkredsen forhandlede de nye vilkår på plads, blev der ikke snakket forlængelse af den aftale, som blev indgået i sommer og som gælder næste år med.
- Vi har en generel tilgang, hvor vi kun binder os for et år ad gangen til sådan en stor udgift som denne.
- Det er en forretningsfilosofi, vi har, og den har omvendt ikke forhindret i at forlænge tidligere, siger Lars Seier Christensen.
Indstillingen betyder, at Bjarne Riis som udgangspunkt ikke kan planlægge ret mange år frem, fordi han ikke kan være sikker på, hvor mange penge han har til rådighed i kommende sæsoner.
Det er imidlertid forretningsvilkår, som han har lært at leve med.
- Jeg kunne da godt ønske mig en længere aftale, men må jo også respektere Saxo Banks måde at gøre tingene på.
- Det skal da heller ikke forhindre os i at tænke langsigtet. Jeg føler mig i hvert fald rimelig fortrøstningsfuld i forhold til fremtiden, siger Bjarne Riis.
Den reviderede aftale mellem Saxo Bank og Riis Cycling betyder i grove træk, at banken går ind og betaler det, som Sungard skulle have betalt for at være medsponsor.
- Vi får i hvert fald ikke færre penge til rådighed, siger Bjarne Riis.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker